Lars Hjortshøjs fest i total opløsning

Seneste julefrokost har givet Lars Hjortshøj visse udfordringer på hjemmefronten. Ikke fordi han selv optrådte som kåd nissepige… Det er blot en bagatel i forhold til de hændelser en vis brevkasseredaktør var indblandet i…..

——–

Næste brev til brevkassen er af mere privat karakter, der dog ikke gør det mindre relevant at bringe. Brevet er fra komikeren Lars Hjortshøj, og lyder som følger:

Kære Stig G

Hvor var det fedt at du endelig tog imod en af mine efterhånden mange invitationer igen. Ja, du ved jo nok, at jeg tænker på sidste års julefrokost med familien og alle min gamle venner.

Selvom jeg virkelig havde set frem til at møde dig igen, så må jeg tilstå at din deltagelse i julefrokosten har givet mig visse udfordringer, som du sikkert med lethed kan hjælpe mig med et par gode forklaringer på.

Da jeg ikke er den skarpeste kniv i skuffen, dog alligevel skarp nok til at indse det, vil jeg bede dig undlade dine geniale spørgsmål. Casper skal alligevel altid skal hjælpe mig med dem, og ender med at give dem en helt forkert betydning, som jeg så går rundt og kommer galt af sted med.

Du husker sikkert dengang, jeg var lidt af en forsigtigper og havde problemer med at tilfredsstille min kone, og hvor du, indsigtsfuld og forstående som du altid er, efter en længere udredning af vores forfædre, drog paralleller mellem dem og gorillaers parringsritualer, og bad mig stille mig selv spørgsmålet:

Hvad ville en rigtig hulemand gøre?

Dén tænkte jeg længe over, men inden jeg fandt svaret fortalte Casper mig, at en hulemand selvfølgelig ville bygge en carport for sin bedste kammerat. Samt at hulemænd opfandt carportene, da de flyttede ud af hulerne, og senere udviklede konceptet og byggede huset. Og da det gav rigtig god mening, gik jeg straks i gang med Caspers carportplaner.

I følge Casper Christensen opfandt hulemænd carportene, da de flyttede ud af hulerne. Senere udvikledes konceptet til regulære huse.

I følge Casper Christensen opfandt hulemænd carportene, da de flyttede ud af hulerne. Senere udvikledes konceptet til regulære huse.

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg lå oppe på spærrerne med min sømpistol, og pludselig kunne høre min kones lystne jubelskrig indefra Caspers hus… så faldt tiøren, som man siger.

Så, kære Stig G, for guds skyld. Ingen spørgsmål denne gang.

Men tilbage til julefrokosten.

Ser du, sagen er den at jeg har modtaget temmelig mange klager over at du tilsyneladende valgte at tømme mave og tarmindhold i en af gæsternes soveposer, og derefter har danset rundt i det… men det sidste tror jeg nu ikke på.

Men alt er bare galt, og ja, selv din gavmilde uddeling af dine legendariske ”hestebid” i de kvindelige gæsters bryster og baller blev heller ikke modtaget med kyshånd, selvom du understregede flere gange, at den slags hørte ind under Enhvermandsretten.

Hestebid er en yndet og velanset sport. For illustrationens skyld ses her Klaus K. fra Danser med Drenge udøve sin kunnen udi denne kuriositet. I dette tilfælde placeres biddet dog neutralt på armen.

Hestebid er en yndet og velanset sport. For illustrationens skyld ses her Klaus K. fra Danser med Drenge udøve sin kunnen udi denne kuriositet. I dette tilfælde placeres biddet dog neutralt på armen.

Selv fandt jeg det, at du valgte at blotte din flotte kødfulde hammer af en penis midt under maden, ganske underholdende, og selvom du tror det er løgn, så har også den hændelse vakt forargelse i familien og vennekredsen, samt alle andre der gider lytte. Ved den lejlighed gik din borddame i øvrigt ud som et lys, du husker hende måske, du ved, min svigermor, hende der talte om maden hele tiden.

Min svigerinde efterlyser i øvrigt sin bil. Hun fastholder at du forsvandt i den klokken 4 om morgenen med et par strippere, men som du ved, drikker hun som et svin, og er fuldstændig utroværdig som vidne, og kan heldigvis ikke forfølge sagen yderligere.

Det ville dog være dejligt, hvis du, for husfredens skyld, kunne fortælle mig, hvor den er parkeret.

Kære Stig G, kære gamle ven, jeg har forsøgt at tale din sag mange gange, men det er altså ikke let, og jeg tror ikke jeg kan vinde den. Og med mindre jeg virkelig kan få argumenterne på plads, så tror jeg heller ikke jeg kan få en invitation forbi min kones bitre og glasagtige blik i år.

Mit spørgsmål er derfor ganske enkelt. Hvad kan jeg gøre for at tingene falder på plads igen?

Din Ven
Lars

 

Kære Lars

Tak for komplimenterne og dit ærlige og meget velskrevne brev, og ikke mindst, tak for sidst.

Det var en herlig fest. Og selvom jeg stadig ikke præcis husker at vi har holdt julefrokost eller andre fester sammen tidligere, så var det en fornøjelse at få lejlighed til at deltage.

Du spørger mig om, hvad du kan gøre for at tingene falder på plads igen, og beder mig undlade spørgsmål, hvilket jeg naturligvis vil respektere.

Jeg vil løbe festen igennem i en umiddelbar tilfældig rækkefølge, og herefter vil alt stå klart for jer.

Lad mig lægge ud med Enhvermandsretten.

Jeg vil i den forbindelse rette opmærksomheden til vort nordiske broderfolk, den stolte nation Sverige, hvor de har det man kalder Allemandsretten. Som pendant til den, har vi det i Danmark vi kalder Enhvermandsretten.

Selvom dette er børnelærdom, så lad os tage den alligevel.

Enhvermandsretten er altid den danske fests æresgæst, og er eksempelvis hovedårsagen til at svenskerne strømmer til det danske natteliv hver weekend og på den måde sikre mange arbejdspladser, samt en masse glade mænd og kvinder. Det er videnskabeligt bevist at Enhvermandsretten gennem flere generationer har ført mange mange par sammen.

Du nævner en sovepose…?

Lars Hjortshøj nævner en sovepose. Det er ikke denne sovepose, som blot er indsat som illustration. Dog lugter denne sovepose sikkert lige så grimt som alle andre soveposer.

Lars Hjortshøj nævner en sovepose. Det er ikke denne sovepose, som blot er indsat som illustration. Dog lugter denne sovepose sikkert lige så grimt som alle andre soveposer.

Min hukommelse fejler ingenting, og jeg husker at jeg skulle voldsomt på toilettet lige efter vi havde indtaget de der halvgamle sild og den lunkne snaps, som din svigerinde var så begejstret for.

Jeg leder dog længe efter toilettet, og går noget febrilsk rundt og synger “Julen har bragt velsignet bud” for at overdøve en kraftig rumlen fra min mave. Men jeg bliver mere og mere presset fordi jeg ikke kan finde toiletfaciliteterne, og jeg ser slet ikke den madras der ligger på gulvet og flyder med en sovepose rullet ud. Derfor står jeg nærmest på hovedet og glider på en eller anden mærkværdig måde forlæns ind i den. Der er helt mørkt og ilten slipper hurtigt op og jeg er fanget med hænderne ned langs siden og kan ikke røre mig.

Kære Lars… Jeg ser her i øjnene, at jeg skal dø.

Trist accepterer jeg fakta og ser mit liv passerer revy, da en voldsom kvalme overmander mig, samtidig med at jeg mærker min tarm slappes. Til mit held går jeg i spontankrampe og mærker lynlåsen med spidsen af mine fingre, og øjeblikket efter er jeg lykkeligvis fri igen, og som du vil forstå, meget glad.

Så jo, som den livsnyder jeg er, fejrer jeg naturligvis min nyvundne frihed ved at danse og synge, mens jeg jublende klapper i hænderne, glad som en lille abekat. Og kort efter finder jeg toilettet, og under bruseren tager jeg en rask beslutning om at lade sovepose være sovepose. Det er nemlig min erfaring at soveposer alligevel altid stinker lidt af kælder, og denne var bestemt ikke nogen undtagelse.

Tag mit ord for det.

Med hensyn til det du kalder ”at blotte din flotte kødfulde hammer af en penis” vil jeg til mit solide forsvar sige, at det jo ikke var mig, der lige inden islagkagen, sad der med et glimt af forår i de bedagede øjne og valgte at kvidre:

“Er du lige sød at række mig den store flotte mørbrad, kære Stig G?”

Har man sagt A, må man også sige B.

Jeg er til gengæld lidt ked af at hestebiddene ikke er så vel modtaget som intentionen var, men vil da gerne i den forbindelse udtrykke min overraskelse over at du sådan midt i løjerne pludselig stod foran mig med en nissehue på og smilede kækt. Den havde jeg ikke set komme.

Lars Hjortshøj som nissetøs? Ikke utænkeligt. Redaktionen har dog ikke kunnet finde dokumenterende billeder, men her ses Lars dog med en forførende nissehue....

Lars Hjortshøj som nissetøs? Ikke utænkeligt. Redaktionen har dog ikke kunnet finde dokumenterende billeder, men her ses Lars dog med en forførende nissehue....

Men vi hyggede os da, din frække nissetøs, og jeg kan give dig og de andre det lille tip, at I bare skal ligge en 37 – 38 stykker koldtvandsklude på “hestebiddene”, så bliver I fine og hel igen, OG en oplevelse rigere.

I behøver ikke takke mig.

Hvis din svigerindes bil er den bulede og rimelig mudderindsmurte spand der – når man taster “kør hjem” på gps’en, vælger at accelerer til 180 km i timen… gå direkte i bakgear… så man flyver op i frontruden, hvorefter den forræderisk flugter ind i det der store skur der står bagerst på plænen, og speeder sig selv syv meter ned i den temmelig fugtige græsmark – tjaa, så burde hun kunne finde den nu.

Kære Lars.

Der er altid to sider af en sag. Hvil i dette.

Da du fastholder at vi har mødt hinanden tidligere, og at dette tilsyneladende ikke er vores første julefrokost, så ved jeg, at du vil forstå at tale min sag, og at du vil vinde… igen.

Du har min fulde tillid.

Vi ses til december, du gamle.

Bedste hilsener

Stig G

Facebook: Bliv ven med AndePosten

Kort URL: http://andeposten.dk/?p=5162

Skrevet af d. 3. september 2012. Tilhører sektionerne: Danmark, Kendte, Stig G's brevkasse, Topnyheder. Du kan følge kommentarer til denne artikel gennem RSS 2.0. Du kan nedenfor lave en kommentar eller trackback til denne artikel.

Skriv en kommentar

Vis andre, at du støtter AndePosten. Støt skribenterne. Og sikre dig fremtidige nyheder. Tryk "Synes godt om":


Nyhedsbrev fra AndePosten.dk

* indicates required

Søg i arkiv

Søg på dato
Søg på kategori
Søg med Google

Bliv journalist på AndePosten!

Læserne anbefaler på AndePosten.dk






Log ind | Designet af Gabfire themes