Ny brevkasse for de kendte

Ny brevkasse i AndePosten: Alle mennesker har problemer gennem livets faser. Og alle har brug for råd og vejledning. Også de kendte. Derfor har AndePosten og den alvidende Stig G. nu teamet op i et fælles forsøg på at hjælpe de kendte. Stig G. vil i sin brevkasse hjælpe alle de kendte mennesker med deres problemer.

Allerede nu er Stig ved at svare Casper Christensen – og mens han skriver svaret, kan du her nedenfor læse Stig’s egen præsentation af sig selv og sin lille kunnen. Han gør det ud fra tre altoverskyggende spørgsmål, som brevkasse-guru’en til stadighed gennem livet mødes med.

Det er umuligt, sagde Tvivlen. Det er farligt, sagde Frygten. Det er unødvendigt, sagde Fornuften…Gør det alligevel, hviskede Hjertet, og SÅ gik jeg public.

Alle de, der allerede har skrevet ind til mig med egne spørgsmål brænder tilsyneladende også inde med tre altoverskyggende spørgsmål. Svarene kommer her nedenfor.

For det første: Næ, jeg tror nu ikke jeg er ”a positive force of nature” eller på dansk en positiv pendant til tornadoer, jordskælv og lignende naturfænomener, som mange har ment gennem tiden.

Jeg kom til verden en november nat i 1971, hvor den værste snestorm i mands minde hærgede.

Det var meget voldsomt, og de der var til stede kan berette om bæltekøretøjer fra Falck og Hjemmeværnet, der som de eneste kunne bevæge sig frit omkring i snemasserne. Det lille lokalsamfund på den nordøstlige del af Fyn var lammet denne nat.

Himlen åbnede sig og hospitalet og den omkringliggende grund var badet i det klareste solskin.

Himlen åbnede sig og hospitalet og den omkringliggende grund var badet i det klareste solskin.

De samme mennesker fortæller også det pudsige, at der omkring hospitalet ingen sne var… tværtimod… hospitalet og den omkringliggende grund var badet i det klareste solskin.

Græsarealerne var grønnere end nogensinde før og omkranset af en voluminøs bøgehæk. Smukke stokroser i alle regnbuens farver strakte sig villigt op af de røde mursten på det gamle hospital, og der åndede en nærmest velsignet fred og ro.

Om ovenstående kan stå til troende vil jeg lade andre om, da jeg ikke selv husker aftenen i enkeltheder. Mine forældre kan dog fortælle at Jordmoderen der bragte mig til denne verden, gjorde det med ordene:

”Mageløst…. mageløst….. sikke en aura… og hov… er det et tredje ben… næ … det er da vist…”

Hvorefter hun rødmede kraftigt.

Min kære far stod og smilede, hvorefter han slog ild i røven på en cubaner, mens han blinkede til min mor og gnæggede: ”Well done, honey, well done.”

Selv er jeg af den opfattelse at jeg er blot er en mand der ser tingene meget klart og derfor gerne hjælper min næste videre på livets af og til lidt kringlede landevej, hvis der er behov for det.

Det er min overbevisning at når vi alle møder hinanden med forståelse og kærlighed, så er det muligt for alle at møde mennesker der hvor de er, og med en håndsrækning hjælpe dem trygt videre i tilværelsen.

Med hensyn til det andet spørgsmål, så jo, naturligvis, må I se et billede af mig. Værsgò.

Og til tredje spørgsmål, der hårdnakket stadig svæver ubesvaret, er svaret et glasklart:

Nej!

Naturligvis har jeg aldrig drugrapet og kulet en transseksuel, (kønsløse tøs) ned nordøst for Bagsværd Sø en fredag aften sensommeren 2004….

Jeg husker det som en skøn dag i solskin på Sophienholm…vi drak kun kaffe…. sort kaffe… uden sukker… bare rene brasilianske håndmalede bønner.

Hun havde et glimt af forår i øjnene og en latter som en mild sommerbrise… hun var en pragtfuld kvinde… eller… nå ja, næsten… det var fanme ellers en god kaffe altså.

Vi skrives ved…

Bedste hilsener

Stig G

 

Det er umuligt, sagde Tvivlen. Det er farligt, sagde Frygten. Det er unødvendigt, sagde Fornuften…Gør det alligevel, hviskede Hjertet, og SÅ gik jeg public.

 

Til alle dem der har skrevet, og udover deres egne spørgsmål til mig, tilsyneladende også brænder inde med tre altoverskyggende spørgsmål, kommer svarene her.

 

For det første: Næ, jeg tror nu ikke jeg er ”a positive force of nature” eller på dansk en positiv pendant til tornadoer, jordskælv og lignende naturfænomener, som mange har ment gennem tiden.

 

Jeg kom til verden en november nat i 1971, hvor den værste snestorm i mands minde hærgede.

 

Det var meget voldsomt, og de der var til stede kan berette om bæltekøretøjer fra Falck og Hjemmeværnet, der som de eneste kunne bevæge sig frit omkring i snemasserne. Det lille lokalsamfund på den nordøstlige del af Fyn var lammet denne nat.

 

De samme mennesker fortæller også det pudsige, at der omkring hospitalet ingen sne var…tværtimod…hospitalet og den omkringliggende grund var badet i det klareste solskin.

 

Græsarealerne var grønnere end nogensinde før og omkranset af en voluminøs bøgehæk. Smukke stokroser i alle regnbuens farver og strakte sig villigt op af de røde mursten på det gamle hospital, og der åndede en nærmest velsignet fred og ro.

 

Om ovenstående kan stå til troende vil jeg lade andre om, da jeg ikke selv husker aftenen i enkeltheder. Mine forældre kan dog fortælle at Jordmoderen der bragte mig til denne verden, gjorde det med ordene:

 

”Mageløst….mageløst…..sikke en aura…og hov…er det et tredje ben..næ…det er da vist…”

 

Hvorefter hun rødmede kraftigt.

 

Min kære far blot stod og smilede, hvorefter han slog ild i røven på en cubaner, mens han blinkede til min mor og gnæggede: ”Well done, honey, well done.”

 

Selv er jeg af den opfattelse at jeg er blot er en mand der ser tingene meget klart og derfor gerne hjælper min næste videre på livets af og til lidt kringlede landevej, hvis der er behov for det.

 

Det er min overbevisning at når vi alle møder hinanden med forståelse og kærlighed, så er det muligt for alle at møde mennesker der hvor de er, og med en håndsrækning hjælpe dem trygt videre i tilværelsen.

 

Med hensyn til det andet spørgsmål, så jo, naturligvis, må I se et billede af mig. Værsgò.

 

Og til tredje spørgsmål, der hårdnakket stadig svæver ubesvaret, er svaret et glasklart:

 

NEJ!

 

Naturligvis har jeg aldrig drugrapet og kulet en transseksuel, (kønsløse tøs) ned nordøst for Bagsværd Sø en fredag aften sensommeren 2008….

 

Jeg husker det som en skøn dag i solskin på Sophienholm…vi drak kun kaffe….sort kaffe…uden sukker…bare rene brasilianske håndmalede bønner.

 

Hun havde et glimt af forår i øjnene og en latter som en mild sommerbrise…hun var en pragtfuld kvinde…eller…nå ja, næsten…det var fandme ellers en god kaffe altså.

 

Vi skrives ved…

 

Bedste hilsener

 

Stig G

 

 

 

 

Facebook: Bliv ven med AndePosten

Kort URL: http://andeposten.dk/?p=5021

Skrevet af d. 31. juli 2012. Tilhører sektionerne: Kendte, Samliv, Stig G's brevkasse. Du kan følge kommentarer til denne artikel gennem RSS 2.0. Du kan nedenfor lave en kommentar eller trackback til denne artikel.

Skriv en kommentar

Vis andre, at du støtter AndePosten. Støt skribenterne. Og sikre dig fremtidige nyheder. Tryk "Synes godt om":


Nyhedsbrev fra AndePosten.dk

* indicates required

Søg i arkiv

Søg på dato
Søg på kategori
Søg med Google

Bliv journalist på AndePosten!

Læserne anbefaler på AndePosten.dk






Log ind | Designet af Gabfire themes