Kendt politiker uterlig overfor uskyldigt postbud

Post Danmark blacklister nu Simon Emil Ammitzbøll. Han har angiveligt været uterlig overfor et uskyldigt og pligtopfyldende postbud. I denne baggrundsartikel klarlægges forløbet af AndePostens dybdeborende journalist, der mildt sagt er kommet på noget af en nyhed.

Interne kilder i oppositionen oplyser, at Simon Emil Ammitzbøll tidligere har følt sig snydt af magasinsælgere. Og i forbindelse med et abonnement på Euroman gik det for nyligt yderst galt.

Uterlig opførsel og polititilhold
Det fortælles fra pålidelige og fortrolige kilder, at da pakkeposten kom med Euroman-magasinet, plus en herreduft af en slags (en abonnementsgave fra redaktionen, red.), var Ammitzbøll så direkte uterlig overfor det uskyldige postbud, at det medførte et livslangt polititilhold. Dette gør at han fremover må gå den tunge gang til posthuset for at afhente alle former for forsendelse.

Et nummer af Euroman, magen til dette, plus en duftserie var muligvis anledning til en uheldig oplevelse for pligtopfyldende postbud.

Et nummer af Euroman, magen til dette, plus en duftserie var muligvis anledning til en uheldig oplevelse for pligtopfyldende postbud.

Jeg kontaktede Post Danmark, der kunne bekræfte, at de ikke længere foretager leverancer til hr. Ammitzbøll. Men nærmere ville de ikke kommenterer sagen. Afslutningsvis oplyste de, at blacklistningen er livsvarigt.

Jeg lugtede nyheder, mildt sagt, og satte mig for at undersøge sagen til bunds. Og jeg tænkte et par spørgsmål til postbuddet der bragte Ammitzbøll det omtalte Euroman måske kunne løfte sløret for politikerens vrede mod sælgere, samt hvad der gemmer sig bag Post Danmarks blacklistning.

Stille eksistens er offer
Min research viste at Simon Emil Ammitzbølls banemand hos Post Danmark, den uskyldige pakkepost, hed Knud, og var en lille, tynd og nærmest selvudslettende mand på 43, der boede hjemme hos sin lungesyge og kæderygende mor.

Han var en stille eksistens, der når han ikke passede sin mor, eller delte post ud, samlede på fotos med autografer af kongehusets medlemmer i sin fritid, og ellers ikke gjorde meget væsen af sig.

Den opmærksomme læser vil bemærke, at jeg skriver i datid.

Lykkeligvis er Knud ikke død, men han er i dag ikke den gode gamle Knud længere. Det var imidlertid ikke muligt at få en kommentar fra Knud selv, da han i dag er indlagt på et psykriatisk hospital i Middelfart. Trods gentagne opkald til hospitalet har jeg ikke haft held til at få dem til at kaste nyt lys over sagen.

Ammitzbøll: Blot en lille spøg
Det lykkede mig dog at få en kommentar fra Ammitzbøll inde på Christiansborg.

Da jeg spurgte ind til postbuddet Knud og hændelsen med magasinet Euroman, smilede Ammitzbøll overbærende, og smagte lidt på sine ord, da han svarede med sin velkendte lyse stemme:

Simon Emil Ammitzbøll husker ikke præcis, hvordan de endte nede kælderen, men hævder det er en misforståelse.

Simon Emil Ammitzbøll husker ikke præcis, hvordan de endte nede kælderen, men hævder det er en misforståelse.

”Åh ja, søde lille Kurt…hmm…mmm ja, ja, der var jo egentlig blot tale om en beklagelig misforståelse, en lille spøg, ikke andet. Jeg husker ikke præcis, hvordan vi endte nede kælderen….Men det var godt nok ikke meningen at vi skulle være dernede i seks timer, men du ved, når man er i godt selskab, så har tiden det med bare at flyve af sted.”

Mens Ammitzbøll stod og lo stille, stod jeg og betragtede ham. Det var tydeligt at han gennemlevede oplevelsen med Knud, og trods det at det havde medført en blacklistning fra Post Danmark, så må jeg sige, at Ammitzbøll ikke så specielt ked ud af det. Han stod bare og smilede, mens han kiggede drømmende ud i luften.

Med et knips med fingrene fangede jeg hans opmærksomhed igen.

Jeg fortalte ham at Knud i dag er indlagt på en psykriatisk klinik i Middelfart, men den oplysning fik ikke Ammitzbøll til at vakle, og kort inden han løb videre til et møde, svarede han på sin vanlige kække facon: ”Nå for søren, ja ja, men har vi det ikke alle sammen sådan ind i mellem?”

Og så var han væk.

Svarene findes i Middelfart
Jeg følte ikke jeg var blevet meget klogere, og hvad var nu det med en kælder…? Det krævede en tilbundsgående research. Jeg måtte have svar!

Jeg satte mig for at besøge denne Knud på klinikken i Middelfart, da der helt tydeligt var noget der blev holdt skjult. Desværre fortalte forstanderen for klinikken i Middelfart, som han også havde nævnt i telefonen, at et interview med Knud ikke var muligt, da Knud havde stort behov for en rolig og struktureret hverdag. Forstanderen selv ville gerne hjælpe så godt han nu kunne. Men kun hvis jeg afleverede min diktafon til ham og lod mig kropsvisiterer, hvilket jeg nødtvungen gik med på. Da det var på plads gik vi ind på hans kontor og tog plads i Chesterfield-møblementet, hvor han bød på en cognac og begyndte at fortælle.

Han kunne oplyse at Psykologerne havde diagnosticeret Knud for en del år siden nu, og flere gange siden undervejs, og konklusionerne altid endte med diagnosen:

Knud lider af et uhelbredeligt tilfælde af Stockholmsyndromet, som her ses under udvikling i en anden sag (modelfoto).

Knud lider af et uhelbredeligt tilfælde af Stockholmsyndromet, som her ses under udvikling i en anden sag (modelfoto).

“Et usædvanligt kraftigt og tilsyneladende uhelbredeligt tilfælde af Stockholmsyndromet.”

Hvad forstanderen yderligere oplyste var meget trist. Knuds mor havde slået hånden af ham, og den ellers så rare Knud lever i dag en stille eksistens i Middelfart, hvor han primært bruges til fremvisning for unge psykologistuderende, hvis han ellers er til at tale med.

De fleste dage sidder han nemlig bare og skamrider benet på en omvendt taburet, mens han råber, eller ja nærmest skriger:

“JA JA JA, HR. AMMITZBØLL. JEG INDRØMMER DET…HERREDUFTEN VAR EN GAVE FRA MIG TIL DIG…OG JAJA JEG ER MR. EUROMAN….OG JA, FOR SATAN, MINE LÆBER ER BLØDE OG MIN RØV SMAGER SÅ SØDT SOM ET KIRSEBÆÆÆÆR.”

Et af Knuds signerede fotos af Prins Henrik. Her har prinsen i en personlig hilsen skrevet "Pour Knud, beaucoup d'amour, jamais, Le prince Henri". Google translate fortæller, det betyder noget i retning af: "Til Knud, stor kærlighed, for evigt, Prins Henrik."

Et af Knuds signerede fotos af Prins Henrik. Her har prinsen i en personlig hilsen skrevet "Pour Knud, beaucoup d'amour, jamais, Le prince Henri". Google translate fortæller, det betyder noget i retning af: "Til Knud, stor kærlighed, for evigt, Prins Henrik."

Forstanderen oplyste samtidig at det glædelige dog var, at Knud havde bevaret sin store lidenskab for Kongehuset, og stadig samlede på autografer fra kongehusets medlemmer, og at han i dag skulle være i besiddelse af Danmarks ubetinget største samling af signerede fotos af Prins Henrik.

Jeg var klogere da jeg forlod Middelfart, men sjældent har jeg været mere tung om hjertet.

 

 

Facebook: Bliv ven med AndePosten

Kort URL: http://andeposten.dk/?p=4908

Skrevet af d. 29. januar 2012. Tilhører sektionerne: Danmark, Kendte, Topnyheder. Du kan følge kommentarer til denne artikel gennem RSS 2.0. Du kan nedenfor lave en kommentar eller trackback til denne artikel.

Skriv en kommentar

Vis andre, at du støtter AndePosten. Støt skribenterne. Og sikre dig fremtidige nyheder. Tryk "Synes godt om":


Nyhedsbrev fra AndePosten.dk

* indicates required

Søg i arkiv

Søg på dato
Søg på kategori
Søg med Google

Bliv journalist på AndePosten!

Læserne anbefaler på AndePosten.dk






Log ind | Designet af Gabfire themes